Dansk Flygtningehjælp

Ansøgningsfrist og tilbagemelding

Den tid, en stilling er slået op på f.eks. internettet, varierer fra stilling til stilling. De fleste vil dog have en opslagstid på to til tre uger. En ledig stilling er kun offentliggjort frem til datoen for sidste ansøgningsfrist.

Når du sender din ansøgning til os online, modtager du straks efter en kvittering.

I en mail, der følger kort tid efter kvitteringen, får du detaljer om det videre rekrutteringsforløb.

Med mindre der står noget andet i stillingsopslaget, kan du kun søge stillinger hos os online via vores portal www.flygtning.dk/stillinger eller www.drc.dk/vacancies.

Ønsker du at søge mere end én stilling, skal du sende en ansøgning til hver stilling.

Udvælgelsesproceduren og samtaler
Umiddelbart efter datoen for sidste ansøgningsfrist starter vi udvælgelsesproceduren.

Alle ansøgninger læses og gennemgås af den ansættende leder og evt. et ansættelsesudvalg, som udvælger et antal kandidater, der inviteres til samtale.

Kandidater, der bor i udlandet, vil normalt gennemføre den første samtale over telefonen. Uddybende samtaler finder sted i København eller på det relevante feltkontor.

Personlighedsprofil
I forbindelse med visse stillinger, typisk tungere lederstillinger, vil udvalgte kandidater blive bedt om at udfylde et skema til tegning af en personlighedprofil. Den anvendes i forbindelse med samtalen, og efterfølgende vil  en konsulent fra vores personaleafdeling give dig feedback på profilen.

Endelig vurdering
Når alle samtaler er gennemført,  sker der en samlet vurdering af kandidaterne, og på den baggrund vælges en kandidat, der får tilbudt stillingen. Den ansættende leder kommunikerer dette til kandidaterne.