Asim Latif - Frivilligafdelingen
Jeg er ansat som projektleder for projektet: ”kapacitetsudvikling af etniske minoritetsforeninger”. Dette næsten 2-årig projekt er finansieret af Integrationsministeriet og varetages af frivilligafdelingen. Formålet med projektet er at udvikle etniske minoritetsforeninger så de bliver organisatoriske selvstændige og økonomiske bæredygtige. Jeg skal agere som konsulent for 8 foreninger og assistere dem med at opnå ovennævnte mål, ved at lære dem om de forskellige aspekter, såsom strategisk planlægning, handlings- og fundraising planer, monitorerings og evaluerings redskaber mm., som til sammen danner grundlag for en bæredygtig udvikling for en forening.
Jeg har altid været frivillig i etniske minoritetsforeninger og undersøgt frivillige foreninger i forbindelse med mine studier. I gennem mange års arbejde i disse foreninger, savnet jeg kvalificeret hjælp, i form af andre foreninger som kunne agere som mentorer eller et sted hvor vi kunne henvende os for at få vejledning af forskellig art relateret til foreningslivet. Dette savn blev altid forstærket da vi heller ikke kunne få støtte fra de forskellige landsdækkende aktører, da de etniske minoritetsforeninger er dannet på baggrund af etniciteten og ikke som ide baseret foreninger som normen i landet er.
Denne stillingsbeskrivelse kom derfor som en åbenbaring og det tog ikke mange overvejelser at beslutte mig for en karriere skifte fra det finansielle mod det humanitære. Jeg så denne stilling som en mulighed for at give disse frivillige kræfter de muligheder som jeg selv havde savnet og ligeledes at være en stemme for disse foreningernes behov. Endvidere udsigten for at skulle arbejde med noget, hvor jeg brugte ”hele” mig som person, udfordringerne, interaktionen med vidt forskellige mennesker og vigtigst af alt, at gøre en forskel fik mig til at ansøge denne stilling.
Min dagligdag varierer meget og har en høj grad af fleksibilitet, som tilfører spænding, ansvar og udfordringer. De kompetencepersoner som jeg arbejder med, er både en inspirationskilde og en uvurderlig støtte, hvis kompetencer jeg benytter mig meget af. Projektet som vi har udviklet, er nytænkende, dynamisk og praktisk anvendeligt med højt fagligt niveau, som tilgodeser både foreninger med lavt såvel som højt kapacitetsniveau. Dette passer godt til deltagende foreninger som dækker over hele spektret af den frivillige verden. Vi arbejder også tæt sammen de øvrige aktører inden for den frivillige verden om metodeudvikling og vidensdeling. De foreninger som jeg har valgt at arbejde med er geografiske spredt over hele landet og er meget forskelligartede. Jeg møder disse forskelligartede foreninger hos dem, deltager i bestyrelsesmøder, holder kurser for dem, telefonisk rådgivning mm. Dagene går også med, at holde møder med øvrige nationale etniske danske foreninger, oplæg og deltagelse i konferencer, samt henvendelser fra studerende såvel som professionelle.
Jeg har nu været her i lidt over et halvt år og jeg har stadig følelsen af at være nyforelsket i mit projekt. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg og føler mig velsignet over at have fået denne enestående mulighed for at gøre en forskel i både mit og deres liv, ved at støtte de etniske minoritetsforeninger i deres formidable indsats. Jeg bliver stadig glædelig overrasket over mine kollegaer i afdelingen, hvis engagement, motivation og reelle hensigter for at gøre en forskel, giver mig en ubeskrivelig livsglæde og taknemlighed for at få lov til at være med på vognen.




