Dansk Flygtningehjælp

Fanget i krig

I december 2008 angreb oprørsgruppen LRA landsbyer i det nordøstlige DR Congo. De brutale overgreb sendte mere end 200.000 mennesker på flugt.

Produceret af Dansk Flygtningehjælp. Musik: www.MichaelKristensen.dk

Til videooversigt >

I løbet af 2009 påbegyndte Dansk Flygtningehjælp programmer i det nordøstlige DR Congo. Programmerne er primært rettet mod kvinder og børn, da de er særligt udsatte.

Voldtægt er blevet et strategisk anvendt våben i konflikten.  DR Congo har en af verdens højeste voldtægtsrater. Et andet våben i konflikten er bortførelser af børn. Pigerne bliver brugt som sexslaver, drengene bruges som børnesoldater.

Dansk Flygtningehjælp vil bruge de indsamlede midler fra Danmarksindsamlingen 2010 til at forbedre hverdagen for kvinder og piger i DR Congo. Kvinderne vil blandt andet få hjælp i særlige kvindegrupper, få hygiejne-pakker og hjælp til at kunne forsørge sig selv og familien gennem uddannelse og redskaber f.eks. til landbrug, syning eller anden form for lille virksomhed.