Dansk Flygtningehjælp har været aktiv i Centralasien siden 2003.
Dansk Flygtningehjælps aktuelle program bygger i store træk på aktiviteter, der er implementeret inden for rammerne af CAPG 1 i 2005-2007. CAPG (Central Asia Partnership Group) består af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp og Den Internationale Migrationsorganisation (IOM) og blev dannet i 2004 med støtte fra Udenrigsministeriet med henblik på at virke for en fredelig og demokratisk udvikling i de centralasiatiske stater Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Programmet for 2007-2009 har fokus på Kirgisistan og Tadsjikistan og sigter mod at forbedre asylsystemet og standarden for beskyttelse af flygtninge i Kirgisistan og Tadsjikistan, udbygge civilsamfundets rolle i Fergana-dalen i forhold til at reducere spændingerne på tværs af regioner og kommuner i denne konfliktramte region samt at udbygge dialogen mellem stat og borger i forhold til menneskerettigheder generelt og flygtningebeskyttelse i særdeleshed.
Programmet dækker følgende hovedaktiviteter inden for flygtningebeskyttelse og kapacitetsopbygning i civilsamfundet:
Flygtningebeskyttelse
- Uddannelse og støtte til de kirgisiske og tadsjikiske immigrationsmyndigheder gennem langsigtet bistand fra en ekspert i flygtningebeskyttelse.
- Støtte til yderligere udvikling og udbygning af et regionalt netværk af undervisere i flygtningelovgivning og –beskyttelse.
- Kapacitetsopbygning for dommere ved appeldomstole i anden instans i Tadsjikistan og Kirgisistan, studietur til Danmark eller Irland for dommere.
Kapacitetsopbygning i civilsamfundet
Siden interventionens start i 2003 har Dansk Flygtningehjælp støttet Dolina Mira (Fredsdalen), som er Ferghana-dalens NGO-netværk, der omfatter 30 NGO’er fra Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan. Det aktuelle program sigter mod at involvere civilsamfundets organisationer i Fergana-dalen yderligere i en dialog om menneskerettigheder med de lokale samfund og myndigheder samt at fremme deres deltagelse i aktiviteter rettet mod konfliktforebyggelse. Aktiviteterne omfatter institutionel støtte til netværket, et tilskudsprogram til mindre projekter, udannelsesworkshops inden for en lang række områder, fundraising, fortalervirksomhed, grundlæggende retsprincipper osv.
Partnere og donorer
Den aktuelle intervention fra Dansk Flygtningehjælp støttes af DANIDA og IrishAid.
CAPG 1- og CAPG 2-programmerne, som blev gennemført i samarbejde med Den Internationale Migrationsorganisation (IOM) og Institut for Menneskerettigheder, modtog støtte fra DANIDA.





